LIUNG
LIUNG er en udstilling, et projekt om fællesskab. Om det at skabe en fortælling, som peger frem ad, samtidigt med at rødderne vender nedad og hænderne buer opad, i nuet. Om dem som kom vandrende, dem som slog sig ned og de som tog videre. En fortælling om det at vokse op, ude midt i ingenting, og at erfare at ingenting, er alting.
Om ånden som suser over vores hoveder - ind i vores hjerter - ud af vores fingerspidser. At mindes dem som var og som altid vil være - en del af os.
Om det at begribe og gribe det uhåndterbare, i fællesskab viser der sig en vej, hvor flere hænder udgør et større net. Et net, et filter som kan fange støvet - det som vi alle består af. For derefter at beskue det, sammen - at tale om det - sammen. At føle det - sammen.
Fotokreditering / Niels Fabæk
MORÆNE - 12 akter (MANUS)
-
Forklaring på, hvor jeg er er, Lundby Hede, om lidt begiver jeg mig ud på heden, hvor tiden vil forsvinde, (logbog-agtigt, som lige inden man skal ud i rummet fx.)
Dette er Mor og jeg er Æne, sammen er vi Moræne
Fortid - Nutid - Fremtid, jeg går en loop - cirkulær tidslinje
Plukke hyld og græs og kvas - for at fylde mor figuren op
2.(Æne)
Morgendisen har lagt sig
dagen hvor Mor skabes er oprundet
du fødes af alle mødre
tiderne har spundet
Jeg plukker lyng og gir dig krop
for at du igen kan gå
vi mod himlene kigger op
leder efter dit åndedrag
3. (Æne)
Jeg Æne må fange vinden
så du mor kan trække vejret igen
vinden som har blæst sand hertil
den var aldrig din ven
Vi må op på toppen
af denne vor forfædres hjem
her kan vi fange ånden
og finde dig mor frem
4. (Æne)
Grib den mor
da jeg Æne er helt alene
jeg tror, jeg tror, jeg tror
vi sammen er moræne!
Jeg hidkalder I
som før var
dem vi vendte os mod
der hvor troen stod
Hjælp mig!
5. (Æne)
Så må jeg give dig liv
min ånde mod din hud
ånd ind ånd ud
bare du hos mig bliv
Giver mor åndedrag og (Æne falder om)
(vågner langsomt og går ud af billedet)
6. (mor taler, hvor Æne ligger ned eller sidder med ryggen til og holder mor)
Æne er det dig?
jeg har sådan længes
efter at være mig
her i alting og ingenting
(Æne ligger på jorden/ Mor taler)
Kan du huske isen, Æne?
Den altoverskyggende hvide magt
som opslugte alt
og intet blev til
Men da kom hun, foråret
solens stråler smeltede kulden
og vi blev til
Moræne
7. (Mor)
Den store glatte tunge
slangede sig som en hugorm
gennem landet
Vi lagde os på siden
i kanterne
og rejste os op
Skoven kom
bredte sig
og borede sine rødder
dybt i vores skød
8. (Mor)
Menneskene kom til
brændte skoven ned
Dyrene græssede på vores bakkede kroppe
Vi var hjem
(Æne)
Jeg husker det Mor!
De kulsorte nætter kom
med fortidens ånder
skjult i stjernernes støv
(Mor)
Vi svøbte os i deres favne
De gav os viden
(Æne)
Sjældne sommerfugle vinger
Urfuglen på lur
sandet fra vandet
mit hjerte
min (hjerte)musling
9. (Æne)
De vandrede over os
igennem os
med blæsten piskende i ryggen
Sandflugt
Menneskeflugt
Frygt Angst Gråd Skrig
Ofrede alt
ofrede hinanden
10. (Æne)
Se hun taler til dem!
Med rådyr gevir under sin ryg
Blå bær saft dryppende fra læben
Slangeham knust i hånden
De lytter nu!
De tror nu!
En varme breder sig over sletten
Et sælsomt lys omfavner
De går mod os nu Mor!
11.
(Mor)
Vi er nået til cirklens yderste kant, Æne
jeg kan mærke tiden
trække i mig
Alene - djævelsbid
Lyngen er min seng
(Æne)
Mor!
(Æne)
Ilden er på vej mod os
Lysene vil omfavne dig
jeg er med dig
Altid
12.
Aftensang på Lundby Hede, med folk fra landsbyen Lundby.
‘Jeg ved en lærkerede’ og ‘Solen er så rød mor’
Moræne er en visuel fortælling, inspireret af eddadigtene, som består af en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi, nedskrevet i det 13. og 14. århundrede. Moræne er inddelt i 12 akter og foregår på De Himmerlandske Heder. Sonja er født og opvokset på Lundby Hede, som er en del af De Himmerlandske Heder. Moræne er en personlig fortælling om tabet af Sonjas egen mor, og samtidig en historie om hedens oprindelse, og om livets begyndelse og slutning og alt det, der foregår imellem.
SAMLERSKEN
Stills from upcoming film
All rights reserved Sonja Strange 2006-2024 ©
